Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Brændgårdskolen
Mobil menu

Life Skills

Brændgårdskolen har fra skoleåret 23/24 indført faget Life Skills på elevernes skoleskema. Målet er at få eleverne til at forholde sig til egen rolle i fællesskabet samt fremme deres daglige trivsel.

 

I undervisningen anvendes konceptet MiLife.

 

MiLife er en pædagogisk metode, hvor man arbejder med den enkelte elevs personlige udvikling og roller i de fællesskaber, de indgår i. Der oparbejdes et fælles sprog, som gerne skal være med til at styrke sammenholdet i klassen eller i gruppen. Der er øget fokus på de unges selvindsigt, kropssprog, kommunikation, relationer til hinanden og egen komfortzone.

 

Eleverne bliver bevidste om sig selv og lærer en masse om bl.a. selvværd og værdier, så den enkelte elev føler sig stærk, glad og nysgerrig på livet.

 

Eleverne får større afklaring omkring, hvilke visioner og drømme klassen/eleven har, og MiLife medvirker til at finde ud at, hvordan målene nås.
 

Eleverne styrkes i at træffe hensigtsmæssige valg i livet med henblik på videre dannelse og uddannelse.

 

Eleverne lærer om tankemønstre samt vaner, og hvordan disse påvirker os.

 

Eleverne lærer om kommunikation og kropssprog, som begge er vigtige elementer, da de hele tiden er til stede og påvirker både fællesskabet og gruppen.

 

Eleverne lærer om, hvordan de skal passe på sig selv, få øget selvværd og selvtillid, så de bliver mere robuste, når der skal træffes valg/vigtige beslutninger.

 

MiLife vil give eleverne redskaber til at kunne arbejde med sig selv samt give dem troen på, at de godt kan.

 

Brændgårdskolen ønsker at ruste vores elever til at blive gode samfundsborgere.